Vi har jo supporteret Stellar Office i mange år, herunder produceret en række tillægsmoduler til dette system.
Nu har Visma annonceret at Stellar lukkes ned den 1/7-2022 og derfor skal mange af vores kunder finde et andet økonomisystem.

Vi har udviklet et konverteringsværktøj der kan konvertere de fleste af dine data fra Stellar Office.
Dette værktøj kan danne data til Visma's e-conomic og til Uniconta - og naturligvis til alle andre systemer, der kan importere CSV-filer.

Der er selvfølgelig stor forskel i mulighederne i disse systemer, så kontakt os for at høre nærmere om hvad der vil passe bedst til jeres forretning.
Uniconta er det system hvortil vi kan konverterer de fleste data (i praksis tæt på 100%) og det er også det system, der i arbejdsmetode minder mest om Stellar, og det er derfor vores foretrukne system.

Man kan vælge at konvertere alle data der findes i Stellar, eller man kan konvertere et valgt antal år (f.eks. 5 år) og så evt. automatisk få ryddet op i de kunder, leverandører og varer der er inaktive.

Man har traditionelt valgt at skifte til nyt regnskabssystem ved et årskifte, men det er i vores mening ikke nødvendigvis det bedste tidspunkt.  Lad os tage en drøftelse af dette, herunder omfanget af data som ønskes konverteret.

Konvertering fra Stellar til e-conomic bestilles ved at udfylde denne formular (pdf - nyt vindue).
NB: Konverterer man til e-conomic leverer vi et sæt CSV-filer, som man selv skal importere i de respektive kartoteker i e-conomic, ligesom al opsætning i e-conomic skal foretages af kunden selv.

Konvertering fra Stellar til Uniconta bestilles ved at udfylde denne formular. (pdf - nyt vindue).
NB: Konverterer man Stellar til Uniconta installerer vi de konverterede regnskabsdata i et Uniconta regnskab som man umiddelbart kan tage i brug efter minimal yderligere opsætning.


Disse data kan konverteres:

Stellar e-conomic Uniconta
Regnskabsår, momskoder, kontoplan, systemkonti
Finansposteringer
Debitorer stamdata og posteringer, debitorgrupper, betalingsbetingelser og kontakter
Kreditorer stamdata og posteringer, kreditorgrupper, betalingsbetingelser og kontakter
Lager stamdata og lagergrupper
Lager styklister, lagerprisgrupper og lagerpriser  
Rabatmatrix - enten ud fra varerne eller fra debitorgrupper  
Lagerreguleringer  
Faktura og fakturalinjer  
Ordre og ordrelinjer  
Tilbud og tilbudslinjer    ✓
Indkøbsfakturaer og indkøbslinjer    ✓
Notater    ✓
Medarbejdere    ✓
Dimensioner: Afdeling, projekter, bærer  
Leverings adresser
Abonnementer   *1) ✓ 
Upload af billeder på varerne      ✓  

 *1)  Stellars avancerede abonnementsystem kan konverteres i sin helhed til vores MobilService system, der er fuldt integreret med e-conomic og Uniconta.  

 

Søge


Vores eget hovedprodukt er tillægsmodulet MobilService.

Dette modul der kan anvendes til e-conomic, Uniconta, Visma Stellar, AirBoss eller som stand-alone system, styrer alt vedr. udkørende medarbejdere:

  • Planlægning
  • Servicearbejder
  • Time/materialeforbrug
  • Projektstyring
  • Kvalitetssikring
  • Dokumentstyring
  • Import af prisfiler
  • Fornyelse af abonnementer

Se nærmere her.